FK 2019

FK 2019

OM HOVEDKATEGORIERNE

 

Filmkraft Kortfilmfestival består af to hovedkategorier: Filmkraft Hovedkonkurrence og Filmkraft Skolefilm - Northern Newbies.

 

Filmkraft Hovedkonkurrence henvender sig til de filmtalenter, der går på en filmskole, filmværksted eller lignende eller bare godt kan lide at lave film. Alle er velkomne til at deltage!

 

Filmkraft Skolefilm er for de helt unge talenter, der endnu ikke går på en filmfaglig uddannelse i alderen 17-21 år. Denne kategori modtager kun tilmeldinger fra Nordjyske skoleelever.

 

KRITERIER FOR DELTAGELSE Filmkraft Hovedkonkurrence og Filmkraft Skolefilm

 

Filmkraft er for vækstlaget af filmskabere i Danmark, dvs. personer der stadig udforsker deres talent og endnu ikke lever af at lave film. Alle er velkomne til at deltage og indsende deres film, uanset om du går på en filmuddannelse eller ej.

 

  • Land: Kortfilmen skal være produceret i Danmark.
  • Genre: Kortfilmen skal genremæssigt være fiktion. Kunstfilm, animation og dokumentar vil ikke blive optaget.
  • Tema: Filmkraft har ingen krav til kortfilmens emne eller tema (hvis Filmkraft finder emne, tema eller indhold uegenet til festivalen, vil kortfilmen ikke kunne nomineres)
  • Længde: Kortfilmen skal minimum være 1 min. og maksimalt 18 min. inkl. indledning, rulletekster og lyd. OBS! Filmkraft Skolefilm må maks. være 10 min.
  • Årstal: Kortfilmen må maks være 2 år gammel, dvs. festivalsåret minus 2 år.
  • Undertekster: Hvis kortfilmen er andet end dansksproget, skal den være tekstet på dansk.
  • Musik: Kortfilmen må IKKE indeholde musik, som andre har rettighederne til.

 

Det er vigtigt, at din film opfylder alle kriterierne OGSÅ DE TEKNISKE KRAV! Opfylder filmen ikke kriterierne, vil den ikke deltage i konkurrencen!

 

Tekniske krav til kortfilmen

 

Filmen skal exporteres i følgende format for at være med i udvælgelsen af nominerede. Lever din film ikke op til kriterierne, er den ikke med i konkurrencen.

 

  • Opløsning: 1920x1080
  • Videoformat: h.264, min. 5 mb/sek. max. 10 mb/sek.
  • Lydformat: 256 / stereo

DATOER

  • Deadline for tilmelding til Filmkraft Hovedkonkurrence er senest den 1. maj 2019 kl. 23.59.
  • Deadline for tilmelding til Filmkraft Skolefilm er senest den 15. maj 2019 kl. 23.59.
  • Filmkraft afvikles én gang om året. I 2019 den 8. juni.

TILMELDING

Filmkraft anvender Filmfreeway - verdens bedste submission platform! Du oprettet blot en konto (via e-mail, Google eller Facebook), opretter dit projekt (din film) og tilmelder projektet til Filmkraft Kortfilmfestival.

EFTER KORTFILMEN ER TILMELDT

 

  • Kortfilmene gennemses og vurderes af Filmkrafts prejury. Prejuryen nominerer de tilmeldte film i forskellige kategorier.
  • Alle nominerede får besked via Filmfreeway i løbet af maj. Vinderne udnævnes først til selve festivalen.
  • Hver kortfilm bliver primært bedømt på filmens historie og formidlingen af den gennem instruktion, fotografering, klipning osv. Det er mindre vigtigt, hvilket udstyr filmen er optaget på, og om der er kendte eller ukendte skuespillere med i filmen.
  • Filmkraft forbeholder sig retten til at vise indsendte film på festivaldagen uden beregning til ejerene af filmen, samt at bruge filmen i forbindelse med markedsføring af Filmkraft Kortfilmfestivalen.
  • Filmens ejer har rettighederne over filmen.

KATEGORIER

FILMKRAFT HOVEDKONKURRENCE

Alle kortfilm, der bliver udvalgt til at blive vist, bliver nomineret i mindst én af følgende kategorier:

 

  • Bedste Kortfilm (hovedpræmien)
  • Bedste Instruktør
  • Bedste Manuskript
  • Bedste Fotograf
  • Bedste Lyd
  • Bedste Klipning
  • Bedste Skuespil (m/k)

 

Vi nominerer op til 10 film i hver kategori. Den samme kortfilm kan godt være nomineret i mere end en kategori og derved have chance for at vinde mere end én pris.

 

Der er tre yderligere priser, som de udvalgte film kan modtage:

 

  • Publikumsprisen - publikum stemmer om deres favorit
  • Juryens Specialpris
  • Mayday Film Talentpris

 

Bedste Kortfilm

Vinderen af denne kategori er den kortfilm, der overordnet set har gjort størst indtryk på juryen. Der lægges primært vægt på historien og det filmsprog, den er fortalt med - bl.a. billedkomposition, klipning, farver, lyd og lys. Da adgangen til optagelsesudstyr, klippefaciliteter, locations m.m. varierer meget blandt deltagerne, tages der ikke for meget hensyn til dette i denne kategori.

 

Bedste Instruktør

Vinderen af denne kategori har udvist særlige kompetencer og dygtighed i at instruere kortfilmen. Der lægges vægt på, hvordan fortællingen i filmen iscenesættes, og hvordan manuskriptet visualiseres. Har kortfilmen mere end én instruktør, udnævnes begge som vindere.

 

Bedste Manuskript

Vinderen af denne kategori, er den kortfilm, der har den bedste historie og dramaturgi. Filmen vurderes bl.a. på karakterer, replikker, plot, timing og fortællingens forløb. Er der konflikter, fremdrift, pay off, suspense, surprise?

 

Bedste Fotograf

Vinderen af denne kategori har udvist særlige evner indenfor det tekniske, visuelle og kunstnerisk fotografiske område. Der vurderes bl.a. på kameraføring, billedvinkler og -kompositioner.

 

Bedste Lyd

Der vurderes på tempo, brug af musik, tale, lyde m.m. og hvordan disse virkemidler understøtter historien og karaktererne.

 

Bedste Klipning

Vinderen af denne kategori har udvist et særligt talent for at klippe filmen, så det understøtter historiens forløb. Der vurderes på kontinuitet, typer af klipning, tempo m.m.

 

Bedste Skuespil

Vinderen af denne kategori har udvist en særlig evne til at bringe sin karakter til live på en troværdig og overbevisende måde. Der vurderes på dramatiske, stemmemæssige og kropslige færdigheder. Kategorien dækker både over mandlige og kvindelige skuespillere.

 

Juryens Specialpris

Juryens Specialpris uddeles, hvis juryen føler, at en kortfilm har udmærket sig på et område, der fortjener en særlig nævnelse. Det gælder alt fra special effects til lyd, musik, historie osv. Finder juryen ikke en værdig modtager, uddeles prisen ikke. Der kan maks. uddeles to specialpriser.

 

Mayday Film Talentpris

Mayday Talentprisen uddeles til den film, der udviser et særligt talent, som Filmkraft og Mayday Film ønsker at se mere til i fremtiden. Prisen uddeles for at motivere og støtte talentet i sin videre udvikling. Vinderen modtager postproduktionsfaciliteter og optageudstyr fra Mayday Film til produktionen af en ny kortfilm, der skal vises til Filmkraft det kommende år. Det er en forudsætning for prisen, at vinderen kan producere og levere denne kortfilm. Ellers bortfalder præmien.

FILMKRAFT SKOLEFILM

Denne kategori er for de helt unge filmtalenter, der endnu ikke går på en filmfaglig uddannelse. Kategorien er lavet i samarbejde med Nordjyske skoler og gymnasier, som afholder egne filmforløb. Vær opmærksom på, at denne kategori kan have en anden deadline end den officielle Filmkraft konkurrence. Tilmeldingsprocedure og kriterierne for skolefilmene er de samme som den officielle Filmkraft konkurrence, men niveauet for vurdering og votering er lavere.

 

Alle nordjyske talenter i alderen 17-21 år kan deltage i Filmkraft Skolefilm. Så længe du endnu ikke er startet på en filmfaglig uddannelse. Vi forbeholder os retten til at flytte filmen til hovedkonkurrencen, hvis niveauet er for højt.

FILMKRAFT

Må filmkraften være med jer...

 

Filmkraft er en nordjysk baseret kortfilmfestival for filmskabere fra hele Danmark. Her mødes vi og hylder talenterne.. Og fremfor alt SÅ HYGGER VI!

 

Det hele er gratis og foregår hvert år lige inden sommeren.

Kommende events

 

Officiel åbning af tilmeldinger til Filmkraft

 

21. JANUAR 2019

 

 

Filmkraft 2019

 

DEADLINE: 1. maj / FESTIVAL: 8. juni

Kontakt FK

 

Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg

(Biffen i Nordkraft)

 

info@filmkraft.dk

 

Festivalleder, Naja: 21699147

 

Copyright. All Rights Reserved